Ø-tur – Hirsholmene + Bunken ved Frederikshavn

Startdato: 11. juni 2022
Slutdato: 12. juni 2022
Telttur

Hirsholmene ligger i Ålbæk Bugt ca. 7-8 km fra Frederikshavn som del af et sandrev med to dominerende øer Græsholm og Hirsholm. Øerne ejes af Forsvarsministeriet og er beskyttet  som naturreservat. Der sejles fra Frederikshavn.

Øen er bebygget med en kirke, 15 huse, et fyrtårn og en skole, som lukkede i 1970. Husene bruges til fritidsformål, og der er ikke fastboende. Øen har leveret sten, som er brugt til bl.a. Viborg Domkirke og Lodbjerg Fyr – og øens fyrtårn.

Der er et rigt fugleliv –  bl.a.de  sorte tejster, som yngler på øen. En underholdende og sjov fugl, som tilhører alkefamilien. Gode chancer for at se dem i juni. Også mange måger holder til og yngler der.

Lørdag
Vi går en rundtur på øen og slutter af ved et madpakkehus på den nordlige del af øen.

Medbring selv drikkevand og evt. termovand.

Der kan købes øl og vand på færgen, som sejler tilbage kl. 15.00. Sejltiden er ca. 45 min.

Efter hjemkomsten kører vi til Råbjerg Mile Camping. Adressen er: Kandestedvej 55, 9990 Skagen, hvor vi overnatter lørdag.

En almindelig campingplads med adgang til køkken og bad – og en kiosk.

Der kan bestilles morgenbrød. Pris for overnatning: ca 100 kr. – 130 kr.

Off. transport: Tag Skagensbanen til Hulsig og gå ca. 1 km.

Søndag      Dagstur til Råbjerg Mile (mellem 10-15 km – eller hvad der er stemning for.)

Mødested  Lørdag mødes vi ved færgen “Seadog” på pier 5 i Frederikshavn Havn kl. 10.30. Færgen sejler kl. 11.00. Pris 135 kr. betales ved ombordstigning. Der kan betales kontant, med kort eller mobil-pay:    152502 . ( Pier 5: se Krak.) 

For Jer, der kommer langvejs fra, findes der – tæt ved havnen i  Frederikshavnet Danhostel og et BB hotel. 

Medbring    Alt til telttur + mad til begge dage.

Tilmelding  Se Rygsækken nr. 3 2022