Nytårstur 2024

Startdato: 28. december 2024
Slutdato: 1. januar 2025

Nytårsturen i år bliver lidt ud over det sædvanlige!

Vi har lejet Trente Mølle, som ligger nord for Fåborg. En luksuriøs kursus – og lejrskolevirksomhed.

Vi har bl.a. rådighed over 32 sengepladser fordelt på ni værelser af eksklusiv lejrskolestandard.

Opholdsstue med lækre møbler og en dejlig pejsestue. Spisestue samt tip top udrustet køkken.

Se også her: https://trente.dk/

Overnat inde: 32 sengepladser fordelt på ni værelser.

Overnat ude: Ubegrænset antal teltpladser.

Medbring: Morgenmad, frokost og drikkevarer til alle dage, samt aftensmad til torsdag aften.

Der findes dyne og hovedpude til alle senge. Dertil medbringer du selv sengelinned.

Sover du i sovepose skal du have lagen med. Husk også sutsko

Medbring gerne festlig hat til nytårsaften samt evt. bidrag til underholding.

Fælles madlavning:
Har du lyst til at være ansvarlig for aftensmåltid 29. dec. eller 30. dec., så meld tilbage.  Åse køber gerne ind.

Har du lyst til at bage en kage, boller m.m., er du også meget velkommen. Alle udgifter refunderes.

Pris:
Alle dage 830 kr. Prisen inkluderer hytteleje og fælles aftensmad søndag og mandag samt tre retters nytårsmenu tirsdag. Fri kaffe og te.

Hvis du ikke kommer alle dage, er der 50 kr. i reduktion pr. dag – dog 100 kr. for nytårsaften. Beløbet indsættes på Natur og Fjelds konto:

Danske Bank Reg. nr. 1551,  kontonr. 41 82 472

Mødested: Trente Mølle, Trentevej 7, 5672, Broby

Hytten vil være åben fra klokken 12.00 den 28. dec.

Tilmelding:
Tilmelding sker på e-mail til Ole Kjeldbjerg (olek.aarhus@gmail.com) Mob: 40561566

Flg. oplysninger: Navn, mob. nummer og e-mail adresse.

Desuden ankomst og slutdato. Evt. samkørsel i egen bil eller som passagerer

Type af overnatning ude/inde.

Oplysningerne bruges bl.a. til deltagerlisten, som alle får. Hvis du ikke ønsker at disse oplysninger rundsendes, skal du oplyse om dette ved tilmelding.

Tilmelding og indbetaling senest 12. december

Pejsestue

Vandreturene:

Som udgangspunkt for vandreturene ligger Trente Mølle fantastisk.

Turene er p.t. under forberedelse. Vi får fire vandredage, som kommer til at se nogenlunde således ud:  

29.dec og 30. dec. bliver heldagsture på ca. 15-20 km, men med mulighed for at afkorte.

28. dec. og 31. dec. bliver kortere ture med start fra hytten.

Flere detaljer omkring turene kommer sammen med deltagerlisten.

Du er også meget velkommen til kun at deltage i vandreturene. Det koster selvfølgelig ikke noget.

Turarrangører:

Aase Schelde, Bodil Daugaard, Ole Kjeldbjerg

Vel mødt på Nytårsturen 2024