Fredag 19. juni 2020 (aften) til mandag den 22. juni 2020 (eftermiddag)
60 km vandring i afvekslende flot natur med udsigter over skønne landskaber og østjyske fjorde.
Mols Bjerge Stien er en ny vandresti, som er etableret af Nationalpark Mols Bjerge. Stien er sammensat af 3 etaper; Kalø-, Bjerg- og Ebeltoft-etapen, som hver især er ca. 20 km.
På turen vandrer vi fra Kalø til Ebeltoft. Vi overnatter på telt- /shelterpladser og nyder der primitive lejrliv.
Plan:
- Mødested fredag eftermiddag kl. 17-18 på parkeringspladsen foran Kalø Slotskro. Herfra vandrer vi 3 km til første lejrplads hvor vi telter. Der er mulighed for at støde til fredag aften eller lørdag morgen efter aftale med turleder.
- Lørdag følger vi den markerede vandresti som til en start løber igennem Kaløskovene. Herefter følger vi Molsvej nogle kilometer indtil vi igen kommer på. Overnatning på shelterplads ved Basballe 40 kr. pr. person.
- Søndag følger vi Bjergetapen rundt i Mols Bjerge. Som udgangspunkt følger vi den officielle rute men laver dog et par ændringer for at se nogle mindre kendte herligheder og for at komme på lejrplads i ordentlig tid. Forventet overnatning på telt-/shelterplads ved Ørnbjerg Mølle. I løbet af dagen vil vi se forskellige former for landskaber dannet af de seneste 2 istider. Dagens længe bliver 22-24 km og der vil komme lidt højdemeter.
- Mandag bliver en kortere flad tur, hvor vi følger stien syd om Stubbe Sø indtil vi rammer den nedlagte jernbane mellem Gravlev og Ebeltoft, som vi følger ind mod Ebeltoft. Midt på eftermiddagen tager vi bussen tilbage til Kalø Slotskro eller videre mod Aarhus/Randers.
Husk:
- Grej og mad til telttur og godt humør. Der bliver ikke handlemuligheder undervejs.
- Parkering på gratis parkeringsplads ved Kalø Slotskro.
- Vand skal medbringes til første teltplads (der kan tankes vand med Kalø Slotskro).
- Penge til bus og til overnatning (plads 2).
- Downloade/printe kort. Forventet rute kan hentes på Viewranger nogle uger inden turen.
- Info om Mols Bjerge Stien kan læses her https://nationalparkmolsbjerge.dk/oplev-nationalparken/aktiviteter/til-fods-i-nationalparken/mols-bjergestien/
Tilmelding:
- Se Rygsækken nr. 1. 2020
- Maks 14 deltagere excl. turleder. Tilmeldinger ud over 14 vil komme på venteliste.
- Turen er åben for deltagere fra Natur og Fjeld samt fra andre vandreforeninger efter aftale med turleder.
- Alle deltagere på turen bliver informeret om deltagernes navne, mobilnumre og mails, så man kan kontakte hinanden.
Vel mødt…