Afholdte ture

Vestlige Mariager Fjord

13. maj 2022 - 15. maj 2022
Teltstandlejr

Vi overnatter på Bramslev Bakker Camping. Den højtliggende plads vi får tildelt, Udsigten, giver et fantastisk vue over fjorden både mod øst og vest. Der er desværre ikke nogen form for overdækket område, men udmærkede køkken – og toiletforhold.

Lørdag tager vi Panoramaruten, vi starten kl. 10 mod vest i højden. Ankommet til Hobro, skal vi gennem byen, for så at fortsætte på Fyrkatstien. Hjemturen går langs vandet, på udmærket sti, og en fantastisk natur.

Turen frem og tilbage til havnen er ca. 12 km, udmærket café og isbod på havnen.

Går vi videre til Fyrkat, bliver lørdagsturen ca. 20 km.

Søndag en mindre tur med start Stinesminde, et lille charmerende havnemiljø.

Jeg vil være på campingpladsen fredag ca. kl 14.

Transport:  Kommer I med tog til Hobro, går bus 58 til Valsgård. Hvis I ved tilmelding skriver                       ankomsttidspunkt, kan jeg hente jer i Valsgård, der er godt 3 km. til campingpladsen.

Medbring:   Alt til telttur, samt mad og drikkevarer til dagene. Der er en udmærket restaurant, men da den endnu ikke har åbnet for sæsonen, orienterer jeg senere de tilmeldte.

Turpris:        75 kr. pr overnatning

Teltplads:    Bramslev Bakker 5, Valsgård, 9500 Hobro

Turarrangør og tilmelding:    Se Rygsækken nr. 3 2022

Marskstien rundt

22. april 2022 - 24. april 2022
Telttur

Mødested:    Tønder station fredag kl 10

Marskstien er en natur- og kulturarv i verdensklasse, hvilket bekræftes af UNESCO i 2014, hvor området kom på Verdensarvslisten.

Vi tager en rundvandring på i alt 54 km gennem Danmarks største marskområde, Tøndermarsken. Der er gode muligheder for stisløjfer undervejs, hvis du har lyst til længere eller lidt kortere ruter de 2 første dage. Vi starter og slutter 3-dags turen i Tønder (eller Tynne).

Marskstien er kommet på den fornemme liste over Europas allerbedste vandrerute og fører os rundt i det unikke sydvestjyske landskab. Oplev vestenvinden, det flade landskab så langt øjet rækker og det rige fugleliv.

Fredagens tur på 17 km går til Rudbøl på trampestien tæt på den dansk-tyske grænse. Vi gør stop ved Lægan pumpestation og andre kaffepletter.

Lørdagens tur på 19 km fører os videre mod Vadehavet og videre nordpå ad dige systemet forbi Højer Sluse til Emmerlev Klev.

Søndag fortsætter vi til Møgeltønder og tilbage i Tønder. Søndagens tur er på 18 km.

Overnatningssteder: teltpladser på Rudbøl og Emmerlev Klev camping, hvor der begge steder også er mulighed for, at du selv evt. booker hytte.

Medbring:      Alt til telttur. Påklædning svarede til årstiden, de åbne vidder og trampesti.

Der er gode muligheder for daglig proviantering.

Turarrangør og tilmelding: se Rygsækken nr. 2/2022

Kort: 25-03-2021 kort Marskstien (toendermarsken.dk)

Sen vintertelttur – Jylland

19. marts 2022 - 20. marts 2022
Telttur

Den sene vintertelttur går i år til nye vandrestier i det midtjyske! Lørdag formiddag starter vi ud fra Stoholm på Kalk-kaminen, hvorfra små markveje og stier langs Jordbro Å, fører os til Mønsted Kalkgruber. Herfra går turen videre gennem Daugbjerg Plantage til Jens Langknivs gemmested i Daugbjerg Kalkgruber, som ligger et spændende fredet område. Nu går turen videre i det mere åbne land forbi Daugbjerg Kirke og Dås, hvor galgen tidligere stod! Sidst på dagen når vi ud på hedesletten ved Kongenshus, hvor vi overnatter på shelterpladsen ved udsigtstårnet. Turen lørdag er ca. 20 km.

Søndag går vi videre i hedelandskabet langs Resen Bæk – og videre ud over hedesletten, som nu er for længst er blevet opdyrket og stubbene fra majsen står bare tilbage. Vi går gennem Grønhøj hvor opdyrkningen startede, da kartoffeltyskerne ankom i 1760erne. Til afslutning besøger vi købmandsbutikken og caféen i Skelhøje, inden vi tager bussen tilbage til Viborg. Turen søndag er ca. 12 km.

Mødested og tid: Vi mødes på Stoholm togstation kl. 10:20.  Kommer man i bil kan man med fordel sætte den på Viborg station, og tage toget til Stoholm kl. 10:10. Søndag tager vi bussen fra Skelhøje tilbage til Viborg.

Medbring: Alt til overnatning i shelter eller telt, samt mad og drikkevarer (der er drikkevand på pladsen). Ingen mulighed for indkøb undervejs.

Turarrangører og tilmelding:  Se Rygsækken nr. 2 2022

Spor.dk:  https://spor.dk/kalk-kaminoen Daugbjerg Kalkgrube

Generalforsamling og weekendtur

3. marts 2022 - 6. marts 2022
Hytte/telt tur

Kildehuset, Tommerup, Fyn

Generalforsamlingstur 3-6. marts

Forlænget weekendtur i forbindelse med generalforsamlingen.

FYN er Fin – også ”Kildehuset”, som er udgangspunktet for denne tur. Hytten ligger på Midtfyn mellem Blommenslyst og Tommerup Stationsby – ca. 15 km vest for Odense.

Generalforsamlingstur” betyder, at vi afholder Natur og Fjelds årlige generalforsamling lørdag aften. Se indkaldelse andet steds i dette nummer af Rygsækken. Resten af den forlængede weekend går vi ture i området. Det er et arrangement, som er en god anledning for nye, hvilende eller måske kommende medlemmer til at afprøve foreningens koncept. Det er også en god lejlighed til at afprøve nyt udstyr f.eks. rygsæk, støvler, telt eller andre ting. Man kan faktisk gå på teltudstilling og få tips og ideer, mens man “sparker barduner”. I det hele taget er det tit en genvej til en vandrers hjerte, hvis man beder om gode råd om hist og hint.

Turforslag

Turene er ikke planlagt i detaljer, og nedenfor er blot nævnt de områder, som vi har i tankerne.

Fredag: Vissenbjerg området, Frøbjerg Bavnehøj, Hesbjergskoven, Krengerup gods

Lørdag: Langesøskovene

Søndag: Odense Å, Stavis Å

Hytten

Kildehuset, Dyredvej 101, 5491 Blommenslyst

Der er både det gamle Kildehus og det nye Kildehus. Vi har lejet det nye Kildehus med 30 sengepladser fordelt på to køjerum med henholdsvis 12 og 14 sovepladser og 2 lederrum med hver 2 køjer. Der er to toiletter med bad.

Grunden er ret stor, så teltpladser er der en del af. Der er også et enkelt større shelter med plads til 10-12 personer.

Hytten er åben torsdag 4. marts fra kl. 18.

Medbring

Aftensmad til torsdag samt morgenmad, frokost og drikkevarer til hele weekenden.

Overnatningsgrej. Til indendørs overnatning medbringes lagen og sovepose.

Personligt udstyr og inde sko.

Bestyrelsen sørger for aftensmad fredag og lørdag, samt kaffe og the til hele weekenden.

Kan nogen tage kage med? Udgiften refunderes.

Pris              

Torsdag – søndag: 300 kr.

Fredag – søndag: 250 kr.

Lørdag + mad: 100 kr.

Mødet: gratis

Beløbet sættes ind på Natur og Fjelds bankkonto reg.nr. 1551, konto nr. 41 82 472 – husk at angive navn.

Tilmelding: Til Elsa Nielsen elsn@food.dtu.dk

Oplys

Navn(e), e-mailadresse, telefonnummer og hjemby.

Ankomsttidspunkt.

Om du kan tilbyde- eller ønsker kørelejlighed.

Om du medbringer kage. Udgiften refunderes.

Oplys hvis du ikke ønsker mailadresse og telefonnummer opført på deltagerlisten, der sendes ud til deltagerne inden mødet. Dette fordi deltagerlisten giver mulighed for indbyrdes kontakt med henblik på eventuel samkørsel.

Tilmelding og indbetaling senest fredag den 6.maj.

Det skal gøres opmærksom på, at vi selvfølgelig følger corona situationen tæt og hele tiden er opmærksom på de til enhver tid anbefalede restriktioner samt anbefalinger for samvær.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Skjoldungestien

Dato: 12. februar 2022
Endagstur
IMG_2966

Lejre- Roskilde

Vi følger Skjoldungestien (Fjernvandrevej 6) i et varieret landskab  gennem ådalen mod Roskilde Fjord. Ruten bringer os forbi den store skibssætning ved Gl. Lejre, langs Svogerslev Sø, golfbanen og Boserup Skov.

Måske kan vi tage en tur med trækfærgen ved Kornerup Å til Hesselbjerg. Her er der en flot udsigt udover søerne.

Den sidste strækning går langs Roskilde Fjord forbi Sct. Hans Have og Kællingehaven.

Turen er på ca. 20 km. og er visse steder fugtig.  

Vi passerer 3 busruter på vejen, så man kan korte turen af.

Mødested:  Lejre Station kl. 10.00

Hvis du kommer i bil så parker uden afgift og med rimelig plads  ved Roskilde havn og tag toget til Lejre

Slutsted:     Roskilde Havn

Medbring:  Mad og drikke

Tilmelding: Se Rygsækken nr. 1 2022

Nytårstur

28. december 2021 - 1. januar 2022
Hytte

På utallige opfordringer går årets nytårstur igen til Tranholmhus, som ligger tæt ved Nr. Snede.

Hytten er i meget fin stand med stort køkken, dejlig stue med pejs og gode toilet- og badeforhold.

Og ikke mindst et fantastisk område til gode vandreture.

Mødested:
Trandholmvej 17, 8765 Klovborg
Hytten vil være åben fra tirsdag den 28. december kl. 12.00
http://www.tranholmhus.dk/

Overnat inde:
24 senge fordelt i to rum.
4 senge i to dobbelt værelser. Disse senge kan reserveres til deltagere med særligt behov.

Overnat ude:
Der er tre shelters på pladsen, samt ubegrænset antal teltpladser.

Medbring:
Morgenmad, frokost, samt drikkevarer til hele turen.
Husk også skiftesko til indendørs brug.

Pris:
Alle dage 650 kr. Prisen inkluderer hytteleje og fælles aftensmad tirsdag, onsdag, torsdag samt nytårsmenu fredag. Fri kaffe og te.
Hvis du ikke kommer alle dage, er der 50 kr. i reduktion pr. dag, dog 100 kr. for nytårsaften.
Beløbet indsættes på Natur og Fjelds konto: Danske Bank reg. nr. 1551 kontonr.  4182472

Tilmelding:
Se Rygsækken nr. 5 2021
Ved tilmelding oplyses flg.:  navn, mob. nummer og mailadresse.
Desuden ankomst og slutdato. Evt. samkørsel i egen bil eller som passagerer. Type af overnatning ude/inde. Oplysningerne bruges bl.a til deltagerlisten, som rundsendes.
Hvis du ikke ønsker din e-mail, tlf. nr. m.m. oplyst på listen skal du informere om dette ved tilmelding.

Tilmelding og indbetaling senest 15. dec

Har du lyst til at være ansvarlig for aftensmåltid tirsdag, onsdag eller torsdag, så meld tilbage. Du køber ind og vi hjælpes af med tilberedningen.

Har du lyst til at bage en kage, er du også meget velkommen.

Alle udgifter refunderes.

Vandreture:

28. dec.  Kortere tur i nærområdet. Start klokken 13.30 fra Tranholmhus. Ca. 10 km. 

29. dec.  Vradsområdet med start og slut ved købmand i Vrads. Ca. 20 km

30. dec.  Harrildshede med start og slut ved Harrildshede Naturcenter. Ca. 20 km

31. dec.  Kortere tur i nærområdet. Ca. 10 km

Flere detaljer omkring turene kommer sammen med deltagerlisten.

Du er også meget velkommen til kun at deltage i vandreturene. Det koster selvfølgelig ikke noget.

Vel mødt på Nytårsturen 2021

Julegløggtur syd for Aarhus

Dato: 5. december 2021
Endagstur

Ingen jul uden Julegløggtur og også i år bliver det i det smukke område syd for Aarhus.

Mona guider os igennem vandreturen, som bliver en blanding af kyst og skov.

Turen er på ca. 15 km og undervejs holder vi selvfølgelig gode pauser, så vi kan nyde vores medbragte kaffe og middagsmad.

Som noget nyt har vi booket en stor bålhytte, hvor gløgg og æbleskiver venter os. (Du medbringer selv kop, ske, tallerken m.m.)

Mødested:
P-plads ved bålhytte i Skåde Skov. Fra Aarhus kører du af Ørneredevej mod Moesgård Strand. Efter Ørnereden  fortsætter du ca. 600 m og p-plads ligger til højre.
Se også efter skilt ”NFa Julegløggtur”. 

Mødetid:
Klokken 10.00.

Medbring:
Mad og drikkelse til vandreturen samt højt humør.

Pris:
Beskeden udgift til gløgg og æbleskiver.

Tur og tilmelding:
Se Rygsækken nr. 6 2021

                                           Vel mødt på Julegløggturen 2021

Svampetur – Ry og omegn

24. september 2021 - 26. september 2021
Teltstandlejr

Det er nu 19. gang, at der afholdes svampetur ved Ry. Antallet af deltagere har gennem årene været rimelig konstant, hvorimod udbyttet af svampe har været svingende.

Som traditionen byder, bliver det en telttur, hvor vi overnatter på Gl. Rye Teltplads. Pladsen ligger i meget smukke omgivelser ved Salten Å, ca. 1 km syd for Gl. Rye.

Herfra starter vi lørdag formiddag klokken 10. Du er selvfølgelig velkommen allerede fra fredag på pladsen, hvor også undertegnede vil være mødt.

Med teltpladsen som udgangspunkt er der mange forskellige svampelokaliteter i området.

Husk kniv og evt. kurv. Har du svampebøger, så tag dem med.

Hjemkommet fra lørdagens tur bestemmer vi svampene og sorterer de gode og spiselige fra de uspiselige og evt. giftige.

Lørdag aften laver vi fælles mad, forhåbentlig med masser af svampe.

Om søndagen griber vi igen fat i kurv og kniv og drager på ekskursion. Vi slutter søndag eftermiddag.

Transport:   Hvis du kommer med tog til Ry; sørger jeg for transport til teltpladsen. Søndag er der timedrift fra Ry station og der bliver mulighed for transport dertil fra teltpladsen.

Mødested:     Teltpladsen eller Ry station

Medbring:     Alt til telttur  samt mad til begge dage (undtagen lørdag aften)

Turpris:         50 kr. pr overnatning.

Tilmelding:    Til turlederen senest 19. september. Se Rygsækken nr. 5 2021

Planlægningsmødet

2. september 2021 - 5. september 2021
Hytte/telt tur

Forlænget weekendtur i forbindelse med Planlægningsmødet.

Til Planlægningsmødet i år har vi valgt en del af Danmark, som vi ikke så ofte tager til i relation til et af de større møder i foreningen. Hytten ”Brødtrang” syd for Lemvig er således udgangspunktet for denne tur. Landskabet omkring hytten er skabt af istidens smeltevand og er omkranset af Klosterheden Plantage, som er en af landets største, samt Flynder Å og Risbæk. Der er således gode muligheder for varierede ture af kortere eller længere længde.

Planlægningsweekend” betyder, at vi afholder Vandreforeningen Natur og Fjelds årlige Planlægningsmøde lørdag aften. Resten af den forlængede weekend går vi ture i området.

Lørdag aften afholdes årets Planlægningsmøde. Det er her, at du som medlem af foreningen har mulighed for at komme med turforslag til kalenderen for den kommende tur sæson, som løber fra 1. november 2021 til 31. oktober 2022. Formålet med planlægningsmødet er selvfølgelig at få mange gode ture i kalenderen. Men med det menes ikke, at du nødvendigvis skal møde op med et fuldstændigt fikst og færdigt turforslag, selvom dette selvfølgeligt også er fint. Det er snarere intentionen, at du møder op med gode ideer til ture, som du selv kunne tænke dig at tage på. Hvis du ikke selv lige har mod på at stå for en tur, så er der i løbet af weekenden rigtigt gode muligheder for at vende ideerne med andre medlemmer og finde nogen at lave turen sammen med. Weekenden er således en slags tur bazar med udveksling af turmuligheder og dermed også en rigtig god tur for nye medlemmer. Og nej, det er ikke et krav, at du har et turforslag med for at deltage i weekenden – alle medlemmer er meget velkomne uanset.

Turforslag

Turene er ikke planlagt i detaljer, men der er rigtigt mange muligheder. Her er blot nævnt nogle få af mulighederne.

Klosterheden Plantage er selvfølgelig oplagt, og der er rigtigt mange muligheder.

En anden fin tur er Planetstien, som er en model af solsystemet, lavet i landskabet langs fjorden fra Lemvig til Nissum Bredning. Hele turen er 12 km lang, når man går ad de afmærkede stier.

Man kan også tage toget fra Lemvig til Thyborøn og gå mod syd så langt som man nu orker det og derfra toget tilbage til Lemvig.

Eller Ferring Sø rundt kombineret med Bovbjerg Fyr.

Hytten

Brødtrang, Vilhelmsborgvej 171, 7620 Lemvig BRØDTRANG (broedtrang.dk).

Der er en meget stor opholdsstue med plads til 50 personer. Seks køjerum med i alt 28 sengepladser. To toiletter med bad samt et vaskerum og et bruserum.

Grunden er meget stor, så teltpladser er der en del af.

Hytten er åben torsdag 2. marts fra kl. 18.

Medbring

Aftensmad til torsdag samt morgenmad, frokost og drikkevarer til hele weekenden.

Overnatningsgrej. Til indendørs overnatning medbringes lagen og sovepose.

Personligt udstyr og inde sko.

Bestyrelsen sørger for aftensmad fredag og lørdag, samt kaffe og the til hele weekenden.

Kan nogen tage kage med? Udgiften refunderes.

Pris              

Torsdag – søndag: 300 kr.

Fredag – søndag: 250 kr.

Lørdag + mad: 100 kr.

Mødet: gratis

Beløbet sættes ind på Natur og Fjelds bankkonto reg.nr. 1551, konto nr. 41 82 472 – husk at angive navn.

Tilmelding: Til Elsa Nielsen elsn@food.dtu.dk

Oplys

Navn(e), e-mailadresse, telefonnummer og hjemby.

Ankomsttidspunkt.

Om du kan tilbyde- eller ønsker kørelejlighed.

Om du medbringer kage. Udgiften refunderes.

Oplys hvis du ikke ønsker mailadresse og telefonnummer opført på deltagerlisten, der sendes ud til deltagerne inden mødet. Dette fordi deltagerlisten giver mulighed for indbyrdes kontakt med henblik på eventuel samkørsel.

Tilmelding og indbetaling senest søndag d. 22. august.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Ø-træf på Læsø

6. august 2021 - 13. august 2021
Campingplads

Vi fortsætter vores NF Ø-træf projekt med fokus på både natur og kultur. Vi startede sidste år med Ærø. Og har planlagt et Ø-hop-træf Hjarnø og Endelave i en forlænget weekend i juni. Og fortsætter så med en uges træf på Læsø i sensommeren.

Med base på Læsø Camping Øst i Østerby vil vi gå på opdagelse i naturen og kulturen på Læsø. Vi har valgt denne overnatningsplads, da den ser meget hyggelig ud – har områder, hvor man ikke er sat i bås. Og fravalgt de to mulige primitive lejrpladser i Klitplantagen pga. (manglende) faciliteter.

Der er mange turmuligheder bl.a. en tur øen rundt på 58 km, som så kan deles op i bidder. Tur til Rønnerne og hvis tidevandet passer helt ud til Hornfiskrøn. Og flere kortere ture i Klitplantagen, som også kan kombineres til lidt længere ture.

Kulturelt så har vi lige nu øje for Jomfruhummerfestivalen i Østerby 7. august, saltsyderiet ved Rønnerne, tanghuse, men der er sikkert også meget andet.

Det praktiske

Vi vil være på Læsø i hele perioden.

Da det er et træf, så kan man deltage i det hele eller blot noget af det, som man nu har mulighed for og lyst til. Men det betyder så også, at deltagerne selv sørger for billetter til færgen samt booker overnatning på campingpladsen. Det anbefales, at du/I gør det i god tid.

Færgen Frederikshavn / Læsø: se sejlplanen her: https://www.laesoe-line.dk/.

Campingpladsen: book plads her: https://laesoecamping.dk/pladskort/.

Medbring

Alt til en telttur. Mange muligheder for indkøb og for at spise ude.

Tilmelding: Til Elsa ved at sende en mail til elsn@food.dtu.dk med følgende oplysninger:

Navn(e), e-mailadresse, telefonnummer og hjemby.

Ankomsttidspunkt og afrejsetidspunkt.

Om du kan tilbyde- eller ønsker kørelejlighed til/fra Snaptun og i givet fald tidspunkter.

Hvis du ikke ønsker mailadresse og telefonnummer opført på deltagerlisten, der sendes ud til deltagerne inden mødet.

Tilmelding senest søndag d. 1. august.

Corona forhold

Det skal i denne corona tid gøres opmærksom på, at vi selvfølgelig følger situationen tæt og hele tiden er opmærksom på de til enhver tid anbefalede restriktioner samt anbefalinger for samvær.

Kaj Nielsen og Elsa Nielsen