Jødefejden, Storkespringvandet, Optøjer på grønttorvet, syndikalister i Fælledparken, Ungeren, Byggeren, Brosten, Skud efter ben, Børnehaven i Todesgade, Solitudevej, Døde engelske matroser, Skamstøtter, Det glemte centrum, verdensbanken, stenalderens strandvold, Historisk Spin i Blåtårn, Bopa, Forliget i Kanslergade, Terrorbombardementer, Russiske røde og hvide soldater, Bandekrige, Gentrificering, Der er sket meget i København igennem tiden og turtemaet denne gang er at besøge de kendte og glemte steder – men også at nyde storbyens små oaser. (og de store)
Som sædvanligt er det en tur gennem København – denne gang med fokus på historiske kampe. – Steder du har hørt om – men aldrig har været. Medbring gerne egne historier, løgnehistorier og anekdoter. Men husk også godt fodtøj (og termokaffe og madpakker og varmt tøj og regntøj) da der i sagens natur er meget asfalt og brosten. Og erfaringsmæssigt kan alt kan jo ske på disse ture – hvis vi er heldige.
Start: Nørreport Station – på gadeplan ved Seven-Eleven – Lørdag 9. marts kl. 9.30
Længde: Maksimalt 15 kilometer
Slut: Sandsynligvis Østerport station – senest kl. 16.00
Tilmelding og turarrangør: Se Rygsækken nr. 1 2024