Overnatning på den primitive campingplads ved Milevej. Månen står op mellem kl. 17 – 18.
Bagefter hygge ved bålet lørdag aften og evt. griller vi hvad vi har medbragt.
Der er to shelters på pladsen, bålsted med grillrist og vandhane, som kun er åben, hvis der er frostfrit.
Ingen bilkørsel til lejrpladsen:
Der kan parkeres ved P-plads v/Rostelvej (sidevej til Råbjergvej). Følg national cykelrute 1 nordpå, ca. 2 km til lejrplads fra P-pladsen.
Også mulighed ved p-plads umiddelbart vest for Bunken trinbræt. Indkørsel fra Råbjergvej. Følg skiltning til Råbjerg Mile, ca. 2½ km til lejrplads fra P-pladsen (se Krak.dk).
Næste dag – søndag – enten rundtur omkring Milen eller tur til Skagen m/Skagensbanen fra Bunken trinbræt. Gåtur til Grenen og afslutning med fiskefilet m.m.
Mødested: Lørdag ved shelterpladsen til eftermiddagskaffetid. Jeg er der fra kl. 14.
Medbring: Alt til telttur og alle måltider
Tilmelding og turarrangør: Se Rygsækken nr. 5 2024
Off. Transport: Skagensbanen har afgang til Bunken fra Ålborg i weekenden hver time (se Rejseplanen)