Planlægningsmødet

Startdato: 2. september 2021
Slutdato: 5. september 2021
Hytte/telt tur

Forlænget weekendtur i forbindelse med Planlægningsmødet.

Til Planlægningsmødet i år har vi valgt en del af Danmark, som vi ikke så ofte tager til i relation til et af de større møder i foreningen. Hytten ”Brødtrang” syd for Lemvig er således udgangspunktet for denne tur. Landskabet omkring hytten er skabt af istidens smeltevand og er omkranset af Klosterheden Plantage, som er en af landets største, samt Flynder Å og Risbæk. Der er således gode muligheder for varierede ture af kortere eller længere længde.

Planlægningsweekend” betyder, at vi afholder Vandreforeningen Natur og Fjelds årlige Planlægningsmøde lørdag aften. Resten af den forlængede weekend går vi ture i området.

Lørdag aften afholdes årets Planlægningsmøde. Det er her, at du som medlem af foreningen har mulighed for at komme med turforslag til kalenderen for den kommende tur sæson, som løber fra 1. november 2021 til 31. oktober 2022. Formålet med planlægningsmødet er selvfølgelig at få mange gode ture i kalenderen. Men med det menes ikke, at du nødvendigvis skal møde op med et fuldstændigt fikst og færdigt turforslag, selvom dette selvfølgeligt også er fint. Det er snarere intentionen, at du møder op med gode ideer til ture, som du selv kunne tænke dig at tage på. Hvis du ikke selv lige har mod på at stå for en tur, så er der i løbet af weekenden rigtigt gode muligheder for at vende ideerne med andre medlemmer og finde nogen at lave turen sammen med. Weekenden er således en slags tur bazar med udveksling af turmuligheder og dermed også en rigtig god tur for nye medlemmer. Og nej, det er ikke et krav, at du har et turforslag med for at deltage i weekenden – alle medlemmer er meget velkomne uanset.

Turforslag

Turene er ikke planlagt i detaljer, men der er rigtigt mange muligheder. Her er blot nævnt nogle få af mulighederne.

Klosterheden Plantage er selvfølgelig oplagt, og der er rigtigt mange muligheder.

En anden fin tur er Planetstien, som er en model af solsystemet, lavet i landskabet langs fjorden fra Lemvig til Nissum Bredning. Hele turen er 12 km lang, når man går ad de afmærkede stier.

Man kan også tage toget fra Lemvig til Thyborøn og gå mod syd så langt som man nu orker det og derfra toget tilbage til Lemvig.

Eller Ferring Sø rundt kombineret med Bovbjerg Fyr.

Hytten

Brødtrang, Vilhelmsborgvej 171, 7620 Lemvig BRØDTRANG (broedtrang.dk).

Der er en meget stor opholdsstue med plads til 50 personer. Seks køjerum med i alt 28 sengepladser. To toiletter med bad samt et vaskerum og et bruserum.

Grunden er meget stor, så teltpladser er der en del af.

Hytten er åben torsdag 2. marts fra kl. 18.

Medbring

Aftensmad til torsdag samt morgenmad, frokost og drikkevarer til hele weekenden.

Overnatningsgrej. Til indendørs overnatning medbringes lagen og sovepose.

Personligt udstyr og inde sko.

Bestyrelsen sørger for aftensmad fredag og lørdag, samt kaffe og the til hele weekenden.

Kan nogen tage kage med? Udgiften refunderes.

Pris              

Torsdag – søndag: 300 kr.

Fredag – søndag: 250 kr.

Lørdag + mad: 100 kr.

Mødet: gratis

Beløbet sættes ind på Natur og Fjelds bankkonto reg.nr. 1551, konto nr. 41 82 472 – husk at angive navn.

Tilmelding: Til Elsa Nielsen elsn@food.dtu.dk

Oplys

Navn(e), e-mailadresse, telefonnummer og hjemby.

Ankomsttidspunkt.

Om du kan tilbyde- eller ønsker kørelejlighed.

Om du medbringer kage. Udgiften refunderes.

Oplys hvis du ikke ønsker mailadresse og telefonnummer opført på deltagerlisten, der sendes ud til deltagerne inden mødet. Dette fordi deltagerlisten giver mulighed for indbyrdes kontakt med henblik på eventuel samkørsel.

Tilmelding og indbetaling senest søndag d. 22. august.

Med venlig hilsen Bestyrelsen