Natur og Fjeld

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Artikler Tips om turplanlægning

Tips om turplanlægning

Email Udskriv PDF

Nyttige tips til medlemmer, der vil arrangere en tur.

(Links og oplysninger opdateret 20. sept. 2013)

Natur og Fjelds koncept samt tidligere turvejledning.

I Natur og Fjeld er et vigtigt koncept, at medlemmerne arrangerer ture for og med hinanden.

Turlederen/turlederne annoncerer turen og laver et oplæg. Men den færdige tur er alle med til at lave i fællesskab, idet Natur og Fjeld ikke er nogen rejsearrangør, der laver færdigpakkede ture. I princippet er enhver Natur og Fjeld tur således en pionertur, hvor det tjekkes af, om den formodet gode rute nu også er så god. Sådan da! Arrangøren kan jo også have et ønske om at vise et godt område, som han/hun elsker.

Der har tidligere været bragt en turvejledning i Rygsækken, om hvordan man annoncerer turen og samarbejder om forløbet. Turvejledningen er altid at finde på foreningens hjemmeside tillige med denne vejledning.

Hensigten med nærværende tips.

Nærværende tips har til hensigt at inspirere til at finde turmål og lejrpladser m.v.. Samt at finde oplysninger og kort, idet det dog understreges, at alt ikke behøver være undersøgt på forhånd.

Links om områder og ruter:

Vil man søge oplysninger om et naturområde, dets vandrestier, primitive overnatningspladser eller andet relevant, kan rigtig meget findes på internettet. Dette er almindeligvis enklere og hurtigere end bøger og papir. Naturstyrelsens Vandretursfoldere er oftest et naturligt sted at starte. Disse findes elektronisk på http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/.  Søg folderne alfabetisk på en liste, hvor der klikkes på navne, eller geografisk ved at klikke på et Danmarkskort. En del længere vandreruter kan dog paradoksalt nok ikke findes i denne oversigt, men skal søges under ”Andre foldere”. (Forstå logikken i dette; hvem der kan!). Folderne er oftest gode, selv om de måske kun medtager en del af en tænkt rute. Undertiden kan de kombineres.

Et andet sted, hvor inspiration kan hentes, er hos Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk Klik på ”Naturoplevelser” og dernæst på ”Find et fredet område”. Herved fremkommer et viruelt kort, hvor der kan zoomes ind på alle fredede områder i Danmark.

http://www.danmarksnationalparker.dk kan der desuden hentes oplysninger om noget af det mest værdifulde natur i Danmark.

De længste ruter kan ikke findes på ovenstående, men må specifikt søges på deres eget navn. Herunder f.eks. Nordsøstien, der dog skal søges på ”North Sea Trail” http://www.northseatrail.org/. Denne går hele vejen rundt om Nordsøen og omfatter mange kyststrækninger i Danmark, ikke kun i Jylland. Selv på Sjælland findes der udsnit af den. Desværre er sitet om Nordsøstien ikke helt, hvad det har været, først og fremmest fordi, ruterne ikke mere er tegnet ind på kortene. Visse kortere strækninger af Nordsøstien findes bedre beskrevet ved at søge på dette danske ord på Google. Foldere om delstrækninger skal kunne fås i turistbureauer, men kan dog være svære at opdrive. Strækningen Agger-Bulbjerg findes bedre beskrevet i Naturstyrelsens folder om denne: http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Agger_Bulbjerg.htm

http://www.haervej.dk/haervej/haervejen-til-fods beskriver Hærvejen detaljeret i tekst og kort. Kortene kan udskrives og medbringes på turen, hvilket er helt legalt! Der findes både en vandrerute og en cykelrute. Cykelruten er beskrevet andetsteds på samme site. www.kyst‐kyststien.dk/ beskriver Kyst til Kyst Stien tværs over Jylland fra Blåvand til Vejle, bl.a. langs Varde, Holme og Vejle åer. I tilknytning til denne findes også en side om Drivvejen, den alternative hærvej fra nord til syd gennem Vestjylland:http://www.kystkyststien.dk/foldere/Drivvejenkort.pdf.

Der findes en god folder om Gendarmstien langs Flensborg Fjord på denne side: http://weblib.sonderborg.dk/filer/20100902-140026.pdf

Der findes også en fin side om Øhavsstien rundt om det Sydfynske øhav på http://www.detsydfynskeoehav.dk/23-%C3%B8havsstien.html

PS: Husk i øvrigt at lange ruter ikke kun er for garvede fjernvandrere. Mindre delstrækninger kan ofte være gode til en weekendtur. Eller måske et sammenhængende forløb af flere weekendture.

Desuden har friluftsmagazinet Outsite Magazine, www.outsite.org, ofte gode oplysninger, både fra ind‐ og udland. . Artiklerne kan søges systematisk efter land eller landsdel. Selv om artiklerne her beror på personlige oplevelser, er der oftest mange konkrete oplysninger at hente. Man kan også oprette en profil og skrive et indlæg, hvor man stiller spørgsmål. Der er næsten altid nogen, der ved besked om lokaliteter, både i ind‐ og udland.

Vil man planlægge tur på den svenske side af sundet, findes der fine oplysninger om Skåneleden og Hallandsleden såvel som en del øvrige svenske vandreruter såvel som kanoruter på www.sydsverige.dk . Et site for danskere om mulighederne i Sydsverige. Skåneleden er der en god side om på http://www.skaneleden.se/

Overnatningspladser

Når man har fundet sit område/sin rute, melder sig det næste spørgsmål, såfremt dette ikke fremgår af det fundne materiale. Hvor skal vi finde en passende telt‐ eller shelterplads? Langt de fleste primitive overnatningspladser i Danmark . kan findes nu på  http://www.udinaturen.dk/ . (Virker nu også perfekt på mobiltelefonen). Dette gælder også private pladser. Klik på "Vælg oplevelser", "vandreruter" og "overnatning". Opmærksomheden henledes på, at der skelnes mellem ”lejrpladser” og ”primitive overnatningspladser”. ”Lejrpladser” er for grupper og kan bookes på nævnte side. ”Primitive overnatningspladser”, som der er flest af, er derimod til fri afbenyttelse. På private pladser skal dog ofte betales et symbolsk beløb på 15‐20 kr pr. person pr. nat. I enkelte tilfælde kan det være anført, at der ønskes forudgående besked om ankomst.

Man kan også søge ”åbne skove” på Udinaturenkortet. D.v.s. forsøgsskove, hvor der er indført ”allemandsret” inden for et afgrænset område, hvor der altså frit kan teltes i skoven. Dog med den regel, at max. 2 telte må stå sammen. Kontaktes skovadministratoren forud, vil denne dog med stor sandsynlighed imødekomme en mindre gruppe, der spreder sig lidt i skoven. Der kan også købes en fortegnelse over lejrpladserne, i det bogen ”Overnatning i det fri” udkommer i en ny udgave hvert andet år og fås hos boghandlere og i turistbureauer.

Er der tale om en hyttetur:

Hvis der planlægges en tur med overnatning i hytte kan der også findes en omfattende hyttefortegnelse over spejderhytter i Danmark på følgende link: http://www.hyttefortegnelsen.dk/. Man skal lige have gjort sig postnumrene klart i det område, som man ønsker at søge sin hytte i og intaster herefter et interval af postnumre, som hytten skal ligge indenfor.

Kort

Når du har fundet dit turområde og din(e) lejrplads(er), vil du måske også have fundet et passende kort i folderen om din rute/dit område. Men det er slet ikke sikkert, at dette er tilstrækkeligt. Da kan der på internettet findes detaljerede kortudsnit over hele Danmark, som er gode at planlægge efter. Kort fra Kort- og matrikelstyrelsen, http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/ , rummer rigtig gode kortudsnit i gode størrelsesforhold (1:100.000 og 1:25.000). Ulempen kan være, at kortudsnittene er ret små, og at der derfor til turen må sammenstykkes mange små kortudsnit.

Kort med lidt større udstrækning kan findes på http://arealinformation/miljoeportal.dk/distribution/. Hav tålmodighed! Disse kort bruger tid på at åbne! Kortene indeholder mange muligheder for at finde specifikke oplysninger ud fra valg. Der kan vælges forskellige korttyper, herunder også topografiske kort. Kortet fra Kort- og Matrikelstyrelsen (ovenfor) er dog mere overskueligt – og i nogen tilfælde mere opdateret.

Endelig er der igen blevet mulighed for at købe kort i str. 1:25000 hos boghandlere. Kortserien dækker hele Danmark.

Går turen til Sverige, findes en formidabel elektronisk kortserie over hele Sverige på http://www.gis.lst.se/lanskartor/ . Disse kort har funktioner til afstandsmåling samt til angivelse af GPS-koordinater.

Et rigtig godt kort over Norge findes på denne side: http://ut.no/kart.  På dette kort fra Den norske Turistforening  kan man desuden finde detaljerede beskrivelser af ruter og hytter over hele Norge ved klik på kortet.

Vil man planlægge tur i udlandet, kan rigtig mange vandrekort bestilles online på http://www.scanmaps.dk/ . Dette gælder både kort fra lande i Europa og også fra en del lande uden for Europa.

Af praktiske grunde kan det være en fordel at bestille norske kort på http://www.kartbutikken.no .

Vedr. vandring i norske og svenske fjeldområder:

kan rigtig meget findes på www.turistforeningen.no og www.svenskaturistföreningen.se. I begge lande findes et meget udbygget net af vandreruter i højfjeldet (d.v.s. hovedsageligt i områder over trægrænsen). Der findes et utal af hytter i forskellige kategorier, især i Norge, hhv. bemandede, ubemandede, med og uden proviant osv.!. Hytterne ligger i almindelighed placeret afsides og langt fra køreveje og forsynes typisk v.h.a. små fjeldfly og helikoptere. Især mod nord findes en del større øde områder, hvor der hverken findes hytter eller afmærkede vandreruter for de, der er til det.

Alperne:

I Alperne, Pyrenæerne og også Tatrabjergene (på grænsen mellem Tjekkiet og Polen) findes lignende hyttesystemer og vandreruter som i Norge og Sverige. Oplysninger primært om hytter kan for Alpernes vedkommende bl.a. søges på Österreichischer Alpenverein (http://www.alpenverein.at/portal/ og hos Deutscher Alpenverein på http://www.alpenverein.de/.  Beskrivelser af naturen og vandreruter i specifikke områder skal dog her i større grad søges via Google eller andre søgemaskiner.

Vi håber med disse tips at have givet nogle anvendelige redskaber til inspiration og planlægning af turen. Man er velkommen til at kontakte os for yderligere spørgsmål.

God fornøjelse med at arrangere ture.

Bestyrelsen.

 

PB290029.JPG

Næste ture